Statslige taksationskommissioner og kommunale overtaksationskommissioner (2. instans)
Når en sag behandles af de statslige taksationskommissioner og de kommunale overtaksationskommissioner, bliver den tid, som er brugt af Taksationssekretariatets medarbejdere, viderefaktureret til anlægsmyndighederne/kommunerne.
Taksationssekretariatet bruger bl.a. sin tid på modtagelse og oprettelse af sagerne, oplysningsgrad, journalisering, planlægning og afvikling af forretningsdag, udarbejdelse af materialesamlinger, forberedelse af kendelsesudkast m.m.
Alle omkostninger i de statslige taksationskommissioner bliver viderefaktureret til anlægsmyndigheden.
I de kommunale overtaksationskommissioner viderefaktureres alle omkostninger med undtagelse af formænds og juridiske sekretærers honorarer også til anlægsmyndigheden.
Omkostninger i forbindelse med en taksationsforretning kan bl.a. være udlæg på forretningsdagen, udgifter til mødelokaler, forplejning, evt. overnatning, honorarer til kommissionsmedlemmer m.m.
Kommunale taksationskommissioner (1. instans)
For de kommunale taksationskommissioner har Taksationssekretariatet udelukkende en udbetalingsopgave i forhold til honorarer og evt. udlæg til formænd, kommissionsmedlemmer og administrativ bistand.
Fælles:
For samtlige taksationsforretninger gælder det overordnede princip, at der først udsendes fakturaer fra Taksationssekretariatet, når en sag er afsluttet. Det betyder, at man som anlægsmyndighed kun modtager én faktura pr. taksationssag.
Taksationssekretariatets timeforbrug på hver enkelt sag afregnes med samme timepris uanset faggruppe (jurister, HK-sekretærer og regnskabsmæssig administration):
- Timepris 1.000 kr. for arbejde udført i 2025 (2026 timepris følger)
Kontakt
Spørgsmål til det faglige indhold af fakturaen, f.eks. timeforbrug på den enkelte sag, kan rettes til Taksationssekretariatet på tlf. +45 72 21 88 80 eller mail info@taksationssekretariatet.dk.
Spørgsmål til fakturaens regnskabstekniske forhold, f.eks. ændring af EAN-nummer m.v., kan rettes til Trafikstyrelsens debitor- eller tidsregistreringsfunktion på tlf. +45 72 21 88 80 eller mail debitor@trafikstyrelsen.dk eller tidsregistrering@trafikstyrelsen.dk.