Her kan du finde svar på de ofte stillede spørgsmål til vores sagsbehandling og taksationssager.

FAQ

Hvis der i forbindelse med en ekspropriation ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, afgøres erstatningsspørgsmålet ved taksation af særlige taksationsmyndigheder.

En taksationsforretning er et møde mellem anlægsmyndigheden og deres repræsentanter, lodsejeren, eventuelt lodsejerens repræsentant samt andre parter på sagen og kommissionen.

På mødet fastsætter kommissionen en eventuel erstatning for, at lodsejeren afstår ejendomsretten til anlægsmyndigheden, bliver pålagt rådighedsindskrænkelser, foretager begrænsninger i lodsejerens rettigheder eller udsat for naboretlige gener.

Ved en taksationsforretning indkaldes lodsejeren, evt. lodsejerens repræsentant, anlægsmyndigheden, evt. anlægsmyndighedens repræsentanter og kommissionen, der består af 1 formand og 4 kommissionsmedlemmer. Endvidere kan deltage en landinspektør eller en særlig sagkyndig og en juridisk sekretær.

Taksationskommissionen og overtaksationskommissionen er de taksationsmyndigheder, der træffer afgørelse om erstatningsspørgsmålet for ekspropriationen. Kommissionerne er selvstændige og uafhængige instanser under Transportministeriet, hvis medlemmer ikke er undergivet instrukser om den enkelte sags afgørelse.

Kommissionerne består af en formand, der er jurist, som udtager og sammensætter en kommission med 4 kommissionsmedlemmer, heraf 2 medlemmer udpeget af en af transportministeren udfærdiget liste og 2 medlemmer fra en kommunal liste.

Kommissionerne bistås af en landinspektør eller anden sagkyndig bistand (med særlig, faglig ekspertise) samt en juridisk sekretær.

En ekspropriationsforretning starter med, at formanden for kommissionen byder velkommen og præsenterer de fremmødte fra kommissionen. Herefter overtager anlægsmyndigheden ordet og gennemgår indgrebene på ejendommen. Undervejs har både lodsejere, andre partere og kommissionsmedlemmer mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

Kommissionen besigtiger herefter ejendommen, hvis det er nødvendigt. Lodsejere og andre parter har mulighed for at påpege forhold, som efter deres opfattelse er vigtige for kommissionens fastsættelse af betingelserne for, at anlægsmyndigheden erhverver ejendomsretten, pålægger indskrænkninger i lodsejerens råderet eller foretager begrænsninger i lodsejerens eller andre parters rettigheder.

Efter besigtigelsen af ejendommen vil kommissionen ofte trække sig tilbage og diskutere en evt. erstatning for indgrebet. Kommissionen vil herefter i de fleste tilfælde fremlægge et erstatningsforslag over for ejeren/brugeren, som på denne baggrund har tre valgmuligheder.

Erstatningsfastsættelse sker på baggrund af en konkret vurdering af taksationssagen, hvor kommissionen forholder sig til den specifikke ejendom. Kommissionen vurderer alle indgreb på ejendommen og fastsætter herefter en samlet erstatning. I nogle tilfælde tager kommissionen udgangspunkt i nogle på forhånd fastsatte takster for at sikre, at alle lodsejere, i et område eller vedrørende det samme anlæg, behandles ens. Taksterne fastsættes af kommissionen på baggrund af erfaring fra lignende anlæg og sager.

Hvis du har haft udgifter til sagkyndig bistand som f.eks. en advokat, konsulent eller lignende i forbindelse med sagens behandling, kan kommissionen fastsætte en passende godtgørelse, hvis bistanden skønnes at have været nødvendig. Størrelsen af godtgørelsen afhænger af, hvor meget den sagkyndige har bidraget med under besigtigelsen og ekspropriationsforretningen. Der er tale om en konkret vurdering fra kommissionens side, og der betales således ikke ”efter regning”.

Udbetaling af en eventuel erstatning i statslige taksationssager forestås af kommissarius (én af de to statslige ekspropriationskommissioner). Det gælder også, hvor en afgørelse er truffet af en statslig taksationskommission. Kommissarius skal påse, at udbetaling sker til rette vedkommende.

På samme måde som ekspropriationsbeslutninger kan indbringes for domstolene, kan dette tilsvarende ske for taksationsmyndighedernes afgørelse om erstatningen.

Hvis der er tale om en kommunal klagesag gælder der en søgsmålsfrist på 6 måneder efter, kendelsen er meddelt. 

Hvis der er tale om en statslig klagesag gælder der en søgsmålsfrist på 6 måneder efter, kendelsen er afsendt.

Hovedopgaven for sekretariatet er at understøtte, at de sager, som kommissionerne behandler, bliver ekspederet korrekt og driftssikkert, og at taksationsforretningerne bliver tilrettelagt og afviklet hensigtsmæssigt og effektivt.

Sekretariatet yder dels juridisk bistand til kommissionerne såsom: Sagsgennemgang og –klargøring, indhentelse af høringssvar mv., planlægning af- og bistand ved taksationsforretninger, udkast til protokol/kendelser. Almen juridisk bistand. Behandling og håndtering af aktindsigtssager.

Derudover yder sekretariatet administrativ bistand til kommissionerne såsom: Modtagelse og scanning af dokumenter, journalisering, booking af mødefaciliteter, kopiering og udsendelse af sagsmateriale til formænd og medlemmer, håndtering af rejseafregninger og udbetaling af honorarer til formænd og medlemmer.

Den store forskel mellem de statslige og kommunale taksationsager ligger i beslutningsgrundlaget. 

Ved en statslig taksationssag er grundlaget for en ekspropriation en anlægslov, der er vedtaget af Folketinget. Her er projektet oftest meget stort, f.eks. anlæggelse af en motorvej.

Ved en kommunal taksationssag er grundlaget en byrådsbeslutning. Her er projektet i mindre skala indenfor kommunegrænsen, f.eks. en omfartsvej .

Ordforklaring

Her kan du finde en liste af de hyppigst forekommende begreber og definitioner inden for ekspropriation og taksation opdelt i 5 grupper - "Juridiske begrebet", "Parterne og taksationsmyndighedernes sammensætning", "Inden ekspropriationen", "Elementer i en taksationssag" og "Taksationssekretariatet". 

Juridiske begreber

Her finder du en forklaring på forskellige juridiske begreber, der ofte bliver brugt i sager om erstatning ved ekspropriation.

Handler om din ret til at eje en fast ejendom. I Danmark er ejendomsretten beskyttet via Grundlovens § 73. Dog kan staten tvinge dem, der ejer en ejendom, til at afstå ejendomsretten mod erstatning, hvis 3 betingelser er opfyldt.

De 3 betingelser, der skal være opfyldt for at foretage en ekspropriation er:

  • projektet, der eksproprieres til, skal komme samfundet til gode,
  • der skal gives fuld erstatning for ejendommen, der overtages, og
  • der skal vedtages en lov, som giver tilladelse til ekspropriationen. 

De efterfølgende skridt med projektet og ekspropriationen kan ikke begyndes før loven eller byrådsbeslutningen er vedtaget.

Når staten tvinger dem, der ejer en ejendom, til ufrivilligt at overdrage en ejendom, helt eller delvist, eller rettigheder forbundet med en ejendom mod erstatning.

Indgrebet skal ramme:

  • en beskyttet rettighed,
  • en beskyttet rettighedshaver, og
  • have karakter af en pligtmæssig afståelse

 

Disse ekspropriationsindgreb er nogle af de mest almindelige, men der findes flere end nævnt:

  • Ufrivillig overdragelse af arealer eller hele ejendomme
  • Tvungne afgrænsninger i brugen af ens arealer eller ejendom
  • Gener ved nærhed til et areal som f.eks. nabogener fra en vej eller en jernbane.

Begrænsning i brugen af et areal eller en ejendom, hvor begrænsningen ikke opfylder kravene for ekspropriation.

Det kan f.eks. være ændringer i lokalplanen, der som udgangspunkt ikke giver erstatning.

Krav om overtagelse af restejendommen.

Hvis en part står tilbage med en ubrugelig eller værdiløs ejendom efter en ekspropriation, kan parten kræve at få resten af ejendommen eksproprieret.

Der er forskellige betingelser, der skal opfyldes alt efter hvilket lovgrundlag, der bliver eksproprieret efter.

Skrevne og uskrevne regler, der begrænser en ejers brug af sin faste ejendom. Reglernes formål er at begrænse støjgener, luftgener, indbliksgener og skyggegener for naboerne, så generne ikke bliver større end forventet i området (se naboretlige tålegrænse nedenfor). I reglerne er nabo defineret bredt til også at inkludere diverse ekspropriative projekter mm.

Den grænse man som nabo til et projekt skal tåle. Reglerne er beskrevet i domspraksis og ikke i lovgivningen. Det kommer altid an på et skøn, om den naboretlige tålegrænse er overskredet. Overskridelse af tålegrænsen kommer bl.a. an på, hvad man kan forvente at skulle tåle i området. F.eks. skal man tåle mere støj i en storby end på landet.

Et dokument der pådutter ejeren af en ejendom afgrænsninger i brugen af ejendommen. Det kan f.eks. være et forbud mod at opsætte bygninger inden for en radius af 2 m fra en ledning.

Kommissionerne udmåler erstatning ved en konkret og individuel vurdering (også kaldet et skøn) af hver enkelt sag.

Parterne og taksationsmyndighedernes sammensætning

Her finder du en forklaring på, hvem de forskellige parter i en sag om erstatning ved ekspropriation er.

Parterne i en sag består af de klageberettigede. Det kan være en anlægsmyndigheden, lodsejere mm.

Den offentlige instans eller det offentligt godkendte selskab der skal gennemføre projektet.

I kommunale sager er det kommunen.

I statslige sager kunne det f.eks. være Vejdirektoratet, Energinet, Banedanmark, Metroselskabet m.fl.

Det er kun parter i en sag, der kan klage. For at være part og klageberettiget, skal du have en individuel, direkte og væsentligt interesse i sagen. Oftest er det kun modtageren af en kendelse, der kan klage (lodsejer eller anlægsmyndighed).

Inden ekspropriationen

Her finder du en forklaring på forskellige begreber, der ofte bliver brugt i forløbet op til en ekspropriation.

Selve anlægsprojektet som ekspropriationen handler om.

Under planlægningen af et projekt foretages der opmålinger, tekniske og arkæologiske undersøgelser.

Ejeren af en ejendom skal have besked senest 2 uger inden, de forberedende undersøgelser foretages.

Åstedsforretningen er det første formelle møde i marken i forbindelse med en ekspropriation. Projektet vil blive forklaret.

Åstedsforretningen afholdes bl.a. for at sikre, at de berørtes interesser varetages. F.eks. ved at de kan komme med forslag til ændringer til projektet eller erstatningskrav.

 

Besigtigelsesforretningen gælder kun for statslige klagesager.

Det er første led i en ekspropriation. På en besigtigelsesforretning skal 1. instansen ud at se omgivelserne, som projektet vil berøre.

Her deltager også lodsejere, brugere og borgere, der informeres om projektet og har mulighed for at stille spørgsmål, komme med ændringsforslag og/eller indvendinger til projektet.

Ved kommunale klagesager:

Efter åstedsforretningen beslutter byrådet ved en byrådsbeslutning, om der skal gives tilladelse til ekspropriation. Ekspropriationstilladelsen skal indeholde kommunens mening til de bemærkninger, der er kommet til projektet.

Når ekspropriationstilladelsen er givet og skriftligt meddelt parterne, har kommunen ejendomsretten til de eksproprierede arealer, rettigheder mv., også selvom der ikke er enighed om erstatningens størrelse.

 

Ved statslige klagesager:

Tilladelsen skal gives af Transportministeriet. Efter besigtigelsesforretningen sendes ekspropriationskommissionens beslutning om projektets udformning til Transportministeriet.

Sammen med anlægsmyndigheden vurderer de om projektet ønskes gennemført. Hvis projektet ønskes gennemført, giver ministeriet lov til ekspropriation.

 

Ekspropriationstilladelsen omtales også som ”ekspropriationsbemyndigelsen”.

En oversigt over projektet. Oversigten indeholder bl.a. en liste over ejendomme, der bliver berørt af projektet.

For hver ejendom står der hvilke arealer, der skal eksproprieres. Nogle arealer mister man varigt, mens andre udlånes til projektet i en periode. Der vil også stå, hvilke servitutter der bliver knyttet til de enkelte ejendomme og kan begrænse din råderet. Arealfortegnelsen følges altid af en ekspropriationsplan (kort).

 

Ekspropriationsplanen er et eller flere kort der viser arealfortegnelsen.

Et forslag om erstatning. Forslaget kan accepteres eller afvises af alle parter. Hvis blot en af parterne afviser forslaget, skriver 1. instans en kendelse. Denne kendelse kan der klages over til 2. instans.

Elementer i en taksationssag

Her finder du en forklaring på forskellige begreber og kommissioner, der ofte bliver brugt i behandlingen af klager om erstatning ved ekspropriation.

De kommunale taksationskommissioner er 1. instans for kommunale klagesager. Du kan finde en liste over de kommunale taksationskommissioner her.

De statslige ekspropriationskommissioner er 1. instans for statslige klagesager.

De kommunale overtaksationskommissionen er 2. instans for kommunale klagesager (der er 7).

De statslige taksationskommissioner er 2. instans for statslige klagesager.

Kaldes enten for den ledende eller sagkyndige landinspektør. Landinspektøren skal hjælpe de forskellige kommissioner ved behandling af sager om ekspropriation eller erstatningsfastsættelse. Den ledende landinspektør fungerer som faglig rådgiver for kommissionerne. Det er som udgangspunkt den samme landinspektør, der hjælper alle kommissionerne på den samme sag.

En bindende afgørelse.

Der kan klages over 1. instans kendelse vedrørende erstatningsfastsættelse til 2. instans. Klagen skal sendes til 1. instans, som sender den videre til 2. instans. Her behandles sagen på ny, hvorefter der afsiges en kendelse, der kan indbringes for domstolene.

Den erstatning, som en ejer har ret til ved sager vedrørende ekspropriation.

Se under "Sagsprocesser" - "Om kommissionernes sammensætning og arbejde".

Taksationssekretariatet

Her finder du en forklaring på Taksationssekretariatet og på forskellige begreber ofte brugt af sekretariatet.

Sekretariatet bistår med juridisk og administrativ assistance til formændene for de tre statslige taksationskommissioner og de syv overtaksationskommissioner, der har sæde i Viborg.

En mappe med relevante dokumenter, kort, e-mailkorrespondance mm., som kommissionen bruger til at forberede sig til besigtigelsen. Materialesamlingen inkluderer materiale fra 1. instans, materiale og indlæg fra parterne mm. Materialesamlingen vil blive sendt ud til kommissionsmedlemmerne og parterne inden besigtigelsen.

En bindende afgørelse.

Der kan klages over 1. instans kendelse vedrørende erstatningsfastsættelse til 2. instans. Klagen skal sendes til 1. instans, som sender den videre til 2. instans. Her behandles sagen på ny, hvorefter der afsiges en kendelse, der kan indbringes for domstolene.

Kontaktformular

Felter med (*) skal udfyldes