FAQ

Her kan du finde svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om ekspropriation, taksationssager og vores behandling af sagerne.

Vi anbefaler, at du også læser siderne om statslige og kommunale klagesager, hvis du vil se hele processen trin for trin.

Hvad er en taksationsforretning?

En taksationsforretning er et møde, hvor en kommission fastsætter erstatningen, når parterne ikke kan blive enige.

Hvis der i forbindelse med en ekspropriation ikke kan opnås enighed om erstatningens størrelse, afgøres erstatningsspørgsmålet af over- eller taksationskommissioner.

En taksationsforretning er et møde mellem:

  • anlægsmyndigheden og deres repræsentanter
  • lodsejeren (og evt. lodsejerens repræsentant)
  • andre parter i sagen
  • taksationskommissionen eller overtaksationskommissionen.

På mødet fastsætter kommissionen en eventuel erstatning for, at lodsejeren:

  • afstår ejendomsretten til anlægsmyndigheden
  • får pålagt rådighedsindskrænkninger
  • får begrænset sine rettigheder
  • eller udsættes for naboretlige gener.

Hvem deltager i en taksationsforretning?

Der deltager lodsejer(e), anlægsmyndigheden og en kommission med formand og fire medlemmer – og i nogle tilfælde en landinspektør og en juridisk sekretær.

Ved en taksationsforretning indkaldes:

  • lodsejeren(e)
  • evt. lodsejerens repræsentant
  • repræsentanter fra anlægsmyndigheden
  • kommissionen, som består af 1 formand og 4 kommissionsmedlemmer.

Der kan også deltage:

  • en landinspektør eller anden særlig sagkyndig
  • en juridisk sekretær, som bistår kommissionen.

Hvem er taksationskommissionen og overtaksationskommissionen?

Det er de myndigheder, som træffer afgørelse om erstatningen ved ekspropriation – og de er uafhængige.

Taksationskommissionen og overtaksationskommissionen er de taksationsmyndigheder, der træffer afgørelse om erstatningen ved ekspropriation.

Kommissionerne er:

  • selvstændige og uafhængige instanser under Transportministeriet
  • medlemmerne er ikke underlagt instrukser om afgørelsen i den enkelte sag.

Hver kommission består af:

  • 1 formand
  • 4 kommissionsmedlemmer, hvor:
    • 2 medlemmer er udpeget af Transportministeriet fra en statslig liste
    • 2 medlemmer er udpeget af kommunerne fra en kommunal liste.

Kommissionerne kan bistås af:

  • en landinspektør eller anden særlig sagkyndig (med særlig faglig ekspertise)
  • en juridisk sekretær.

Hvad sker der på en taksationsforretning?

Formanden byder velkommen, anlægsmyndigheden forklarer projektet, og kommissionen fastsætter erstatningen efter at have hørt alle parter.

En taksationsforretning forløber typisk sådan:

  1. Formanden for kommissionen byder velkommen og præsenterer de fremmødte fra kommissionen.
  2. Anlægsmyndigheden gennemgår indgrebene på ejendommen og forklarer projektet.
  3. Undervejs kan både lodsejer, andre parter og kommissionsmedlemmer stille spørgsmål.
  4. Kommissionen kan besigtige ejendommen, hvis det er nødvendigt for vurderingen.
  5. Lodsejeren og andre parter kan pege på forhold, de mener er vigtige for erstatningen.
  6. Kommissionen drøfter herefter sagen og fastsætter erstatningen.
  7. Kommissionen sender en kendelse til parterne.

Hvordan udregnes en eventuel erstatning?

Erstatningen bliver fastsat efter en konkret vurdering af ejendommen og de indgreb, der sker.

Kommissionen foretager altid en konkret vurdering af:

  • den enkelte ejendom
  • de indgreb, der sker ved ekspropriationen.

På den baggrund fastsætter kommissionen en samlet erstatning.

I nogle sager benytter kommissionen takster for:

  • at sikre, at lodsejere i samme område eller ved det samme anlæg behandles ens.

Taksterne fastsættes blandt andet ud fra erfaringer fra lignende anlæg og sager.

Kan jeg få godtgørelse for sagkyndig bistand?

Ja, i nogle tilfælde – hvis bistanden har været nødvendig. Godtgørelsens størrelse vurderes af kommissionen.

Hvis du har haft udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagen (fx advokat eller anden rådgiver), kan kommissionen:

  • fastsætte en passende godtgørelse,
  • hvis bistanden vurderes at have været nødvendig i sagen.

Størrelsen af godtgørelsen afhænger blandt andet af:

  • hvor meget den sagkyndige har bidraget under besigtigelsen og taksationsforretningen.

Godtgørelsen dækker ikke automatisk hele regningen, men fastsættes efter kommissionens konkrete vurdering.

Hvem udbetaler en eventuel erstatning i statslige sager?

I statslige sager står kommissarius for udbetalingen og sikrer, at den går til den rette.

I statslige taksationssager er det kommissarius (én af de to statslige ekspropriationskommissioner), der står for udbetalingen af erstatningen – også når en statslig taksationskommission har truffet afgørelse.

Kommissarius skal påse, at udbetalingen sker til den rette vedkommende.

Hvordan kan jeg forholde mig til kommissionens erstatningsforslag?

Du kan som udgangspunkt få prøvet erstatningen ved domstolene – men der gælder frister, som afhænger af, om sagen er kommunal eller statslig.

På samme måde som ekspropriationsbeslutninger kan indbringes for domstolene, kan også taksationsmyndighedernes afgørelse om erstatningen indbringes for domstolene.

Der gælder disse søgsmålsfrister:

  • I kommunale klagesager er fristen 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt.
  • I statslige klagesager er fristen 6 måneder efter, at kendelsen er afsendt.

Hvis du vil gå videre til domstolene, skal du altså gøre det inden for den relevante frist.

Hvordan bistår Taksationssekretariatet over- og taksationskommissionerne?

Taksationssekretariatet hjælper kommissionerne med både jura og det praktiske, så sagerne bliver behandlet korrekt og effektivt.

Hovedopgaven for Taksationssekretariatet er at sikre, at sagerne:

  • ekspederes korrekt og driftssikkert, og
  • tilrettelægges og afvikles hensigtsmæssigt og effektivt.

Sekretariatet yder:

  • juridisk bistand til formændene og kommissionerne, fx:
    • sagsgennemgang og forberedelse
    • udkast til kendelser
    • juridiske vurderinger
    • behandling af aktindsigtssager
  • administrativ bistand, fx:
    • modtagelse af dokumenter og journalisering
    • praktisk planlægning og udsendelse af materiale
    • afregning af rejseaktivitet og honorarer.

Hvad er forskellen mellem statslige og kommunale taksationssager?

Forskellen ligger især i, hvem der står bag projektet, og hvilket grundlag ekspropriationen bygger på.

Statslige taksationssager:

  • grundlaget er normalt en anlægslov vedtaget af Folketinget
  • projekterne er ofte i stor skala, fx en motorvej eller større jernbaneanlæg.

Kommunale taksationssager:

  • grundlaget er typisk en beslutning i byrådet
  • projekterne er ofte mindre og ligger inden for kommunen, fx en omfartsvej eller et kommunalt forsyningsanlæg.

Ordforklaring – korte forklaringer på centrale begreber

Her kan du læse korte forklaringer på nogle centrale juridiske begreber, der ofte bruges i taksationssager.

  • Ejendomsretten
    Retten til at eje og bruge fast ejendom. Ejendomsretten er beskyttet af Grundlovens § 73. Staten og kommunen kan dog ekspropriere, hvis betingelserne er opfyldt, og der betales erstatning.

  • Ekspropriation
    Tvungen afståelse af ejendom eller rettigheder mod erstatning, når der er hjemmel i lov/byrådsbeslutning, projektet er til gavn for samfundet, og ejeren får fuld erstatning.

  • Erstatningsfri regulering
    Når det offentlige regulerer (begrænser) ejendomsretten, uden at det anses som ekspropriation – og derfor som udgangspunkt uden erstatning.

  • Ekstension
    Krav om, at resten af ejendommen også skal overtages, hvis restejendommen bliver ubrugelig eller værdiløs på grund af ekspropriationen.

  • Naboret og naboretlig tålegrænse
    Regler for, hvor meget man skal tåle af gener fra naboer og anlæg (støj, støv, udsigt m.m.). Tålegrænsen afhænger af området (fx by vs. land) og er fastlagt gennem praksis.

  • Servitutpålæg
    En servitut er en bestemmelse, der begrænser, hvad man må på ejendommen, fx krav om at holde et areal frit eller forbud mod at bygge et bestemt sted.

  • Skøn / skønsmæssig vurdering
    Når myndigheden fastsætter erstatningen ud fra en konkret og samlet vurdering af sagen.

Her kan du se, hvem der er parter i en sag, og hvordan taksationsmyndighederne er sammensat

  • 1. instans / 2. instans
    1. instans er den myndighed, der først træffer afgørelse om erstatningen. 2. instans er myndigheden, der behandler klager over 1. instans’ afgørelser.
  • Anlægsmyndighed
    Den myndighed eller det offentligt godkendte selskab, der står for projektet (fx kommune, Vejdirektoratet, Banedanmark, Energinet, Metroselskabet).

  • Klageberettiget
    Den, der kan klage over en afgørelse – typisk den, som kendelsen er rettet til, og som har en væsentlig og individuel interesse i sagen.

  • Parterne
    De personer og myndigheder, der er direkte berørt – fx lodsejer og anlægsmyndighed. De er typisk klageberettigede.

Her er korte forklaringer på udtryk, der bruges om forløbet før og under ekspropriationen.

  • Arealfortegnelse og ekspropriationsplan
    Liste og kort, der viser, hvilke arealer og ejendomme der bliver berørt, og hvordan.

  • Ekspropriationstilladelse
    Den beslutning (lov eller byrådsbeslutning), der giver tilladelse til, at ekspropriation kan gennemføres.

  • Erstatningsforslag
    Myndighedens forslag til erstatning. Afvises forslaget, træffer kommissionen afgørelse ved kendelse.

  • Forberedende undersøgelser
    Opmålinger og tekniske/arkæologiske undersøgelser på ejendommen. Ejeren skal have besked i god tid før.

  • Kendelse
    Kommissionens skriftlige afgørelse. Alle parter kan klage over kendelsen.

  • Projektet
    Det anlæg, som ekspropriationen handler om – fx vej, bane, ledning eller forsyningsanlæg.

  • Åstedsforretning / besigtigelsesforretning
    Møde på stedet, hvor projektet gennemgås, og parterne kan komme med synspunkter, inden der træffes afgørelse.

Her kan du se, hvad Taksationssekretariatet og materialesamlingen er.

  • Taksationssekretariatet
    Sekretariat for formændene og taksationskommissionerne. Bistår med juridisk og administrativ hjælp og har sæde i Viborg.
  • Materialesamling
    Den samlede mappe med dokumenter i sagen (kort, breve, mails, materiale fra 1. instans, udtalelser fra parter m.m.), som kommissionen bruger til at forberede sig. Indholdet sendes også til parterne.

Kontaktformular

Felter med (*) skal udfyldes